Til arrangementet kan du høre, hvad design kan, og hvordan designtænkning kan styrke din virksomhed. Du ser ”de gode eksempler” – bl.a. præsenteret af industriel designer Anette Krath Poulsen fra AKP Design, der fortæller om sit mangeårige arbejde med at udvikle prisvindende produkter og it-services til ældre- og handikapområdet. Herudover får du mulighed for at netværke med - spændende aktører inden for feltet design og velfærdsteknologi.

Program:

Kl. 14.30   Registrering (aflevering/underskrift af Design2innovate dokumenter)

Kl. 15.00   Velkommen
Ved Gunilla Mandsfeldt Eriksen, projektleder LAB Social Inklusion

Kl. 15.05   Hvad er designtænkning?
Ved Mette Strømgaard Dalby, Udviklingschef på Designskolen

Kl. 15.20   Hvorfor er design vigtigt? Hvem har anvendt design, og hvad fik de ud af det?
Ved Gunilla Mandsfeldt Eriksen, projektleder LAB Social Inklusion

Kl. 15.30   Hands-on indføring i brugerdreven innovationsmetode for SMV’er
Ved Flemming Bech Thøisen, projektmedarbejder LAB Social Inklusion

Kl. 15.45   Virksomhedscase: Brugerdreven innovation i produktudvikling 
Ved Lau Kofoed Kierstein, PlayAlive A/S

Kl. 16.00   Virksomhedscase: Hvordan foregår samarbejdet med en designer?
Ved industriel designer, Anette Krath Poulsen, AKP Design

Kl. 16.30   Hvordan kommer jeg i gang? Om mulighederne med Design2innovate
Ved Gunilla Mandsfeldt Eriksen, projektleder LAB Social Inklusion

Kl. 16.40   Networking og sparring – Mød Design2innovate, Welfare Tech RegionSpinderihallerne og dagens oplægsholdere

Kl. 17.00   Tak for i dag

DesignUpdate #2 arrangeres af Welfare Tech Region og Design2innovate

Design2innovate er et regionalt erhvervsfremmeprojekt, støttet af EU, der giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at skabe vækst med design som værktøj. Design2innovate har til huse på Designskolen Kolding, der er partner i projektet.
Læs mere om Design2innovate.

Welfare Tech Region er en national markedsdreven klynge for velfærdsteknologier, der hjælper virksomheder med at udvikle forretning og skabe innovative løsninger gennem offentlig-privat samarbejde inden for social- og sundhedsområdet.
Læs mere om Welfare Tech Region.