Konference: Mennesker og velfærdsteknologier
Der er mange gode grunde til at satse på velfærdsteknologi: It, telemedicin og robotteknologi giver mulighed for at tilbyde fleksible pleje- og sundhedsløsninger, så borgeren opnår mere personlig frihed. Samtidig kan teknologierne være vejen til, at arbejdet på sygehusene og i ældreplejen bliver mere effektivt og mindre belastende for den enkelte medarbejder.

Men velfærdsteknologi er ikke blot et spørgsmål om nye teknologiske opfindelser. Det handler i høj grad om tilpasning til mennesker og organisationer. For ellers risikerer vi, at teknologierne står i hjørnet og ikke bliver anvendt i det daglige arbejde.

Formålet med konferencen er at finde svar på, hvordan vi bliver bedre til at anvende og implementere teknologierne i praksis. Derfor sætter vi på konferencen fokus på interaktionen mellem mennesker og velfærdsteknologier.

WORKSHOPS

Der er fem workshops på konferencedagen.
Ved tilmelding bedes du prioritere hvilken workshop du helst vil deltage i.

Workshop 1: Teknologi

  • Hvad kan vi bruge teknologierne til?
  • Hvilke teknologier kan faktisk anvendes i dag med effekt?

Workshop 2: Etik

  • Hvad vil vi opnå med teknologierne?
  • Hvor går grænsen?

 

Workshop 3: Organisation

  • Hvordan bliver vi bedre til at implementere teknologi og velfærdsløsninger i organisationen?

  • Hvilke råd kan vi give til forandringslederen?

Workshop 4: Kompetencer

  • Har vi de rette kompetencer til at udvikle og anvende velfærdsteknologier?

  •  

    Hvilke kompetence-styrkende initiativer efterspørges?

Workshop 5: Rundt om velfærdsteknologi

  • På dette spor vil man få en 360 graders hands-on introduktion til velfærdsteknologi-området fra ide til implementering

  • Det bliver samtidigt muligt at få demonstreret forskellige teknologiske løsninger