Syddansk Vækstforum og Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling har netop bevilget støtte til UNIK2, der er næste fase af det eksisterende UNIK projekt. Med UNIK2 investeres der i virksomheders forskning og udvikling, og udviklingen af hjælpemidler der skal hjælpe kronisk syge til en bedre hverdag.
Under projektet UNIK2 skal 11 private virksomheder udvikle tre konkrete projekter:
A: Fremtidens Træningsplatform er en platform for alle, uafhængig af lidelse og sygdom. Træningsplat-formen har fokus på træning gennem motivation. Træningsplatformen består af sensorer og træningsøvelser. Såvel sensorer og træningsøvelser udvælges og kombineres efter den enkeltes behov og sygdom. Træningsplatformen vil i dette projekt blive demonstreret med ud-gangspunkt i to specifikke sygdomme, nemlig KOL og ryglidelser.
B: DiaApps konsortiet vil udvikle et program (app), der kan hjælpe diabetikere i alderen 10 -19 år til selv at have kontrol med deres sygdom. Programmet vil have en grænseflade til selvmonitorering og konkret vil den tilbyde brugerne tre elementer: Kostvejledning, socialt netværk og brugervenlig afbildning af blodsukker-niveauerne.
C: VIV Forum – Velfærdsteknologi fra Idé til virkelighed & EuRobotics Forum 2012. Som medlem af VIV Forum får virksomhederne: Viden om relevante markeder, både nationalt og internationalt. Forståelse af brugerbehov inden for sundheds- og velfærdsområdet. Deltagelse i workshops med relevante temaer inden for velfærdsteknologiområdet, f.eks. eksport af velfærdsteknologi, offentlig-privat-innovation, internationale tendenser og telecare. Netværk mellem virksomheder og vidensinstitutioner, der skal skabe basis for anvendelse og kommercialisering af viden inden for velfærdsteknologiområdet.
OM UNIK
Det nationale partnerskab UNIK blev etableret i juni 2010. Partnerskabet består af en lang række virksomheder, universiteter, professionshøjskoler, kommuner, sygehuse, patientforeninger og interesseorganisationer, der gennem udvikling af teknologiske innovative løsninger vil sikre færre indlæggelser, flere kronikere i job, større selvhjulpenhed i hjemmet og færre følgesygdomme.
Ca. 70% af de danske offentlige sundhedsudgifter relaterer sig til behandling af kroniske sygdomme. I de kommende år vil denne andel stige yderligere grundet vækst i antallet af ældre og borgere med livsstilssygdomme.
UNIK ledes af et sekretariat placeret på Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet.
LINKS
Partnerskabet UNIK
www.partnerskabetunik.dk
Interview med Dorthe Kjær Pedersen
www.velfaerdsteknologi.nu/nyheder/unik
Sensorer og mobiltelefoner skal hjælpe kronisk syge
www.regionsyddanmark.dk/wm359150