Aktør
Europæisk projekt. Region Syddanmark, Langeland kommune i Danmark og MedCom.
Baggrund
DREAMING projektet på Langeland er et Europæisk projekt, der imødegår en række kendte demografiske udfordringer i Danmark såvel som EU.
Disse udfordringer betyder for det første at antallet af ældre borgere stiger mens antallet af unge falder. Der vil dermed i fremtiden være færre til at varetage omsorg og dække omkostningerne i social og sundhedsområdet. For det andet, vil disse udfordringer medføre at personalet indenfor omsorgs-, sundheds- og plejesektorer skal løbe stadig hurtigere for at nå de livsnødvendige opgaver som den ældre befolkning retsmæssigt kræver. Endelig, så betyder flere ældre desværre også flere kronikere.
Projekt
DREAMING er et pilotprojekt der går ud på at afprøve velfærdsteknologier og services, som, når de er integreret i den daglige hverdag, kan være med til at ældre bliver længere og mere sikkert i deres eget hjem. Yderligere kan dette koncept være med til at monitorere kroniske sygdomme, således at man undgår mange genindlæggelser på hospitalet og forværring af sygdommen.
Velfærdsteknologierne er en række teknologiske hjælpemidler, som for eksempel kan være en blodtryksmåler, bevægelsessensor, brandalarm, intelligent vægt, mv.. Disse teknologier bliver i løbet af sommeren 2009 installeret hos 21 ældre borgere på Langeland, der så vil kunne bruge udstyret til at opnå større tryghed i deres eget hjem. Udstyret bliver installeret og kørt af de lokale hjemmesygeplejersker, som i forvejen varetager omsorgen for de ældre.
I løbet af projektet vil de deltagende borgere, plejepersonale og til dels også pårørende gentagende gange blive interviewet om deres mening om udstyret, samt om deres mentale såvel som psykiske helbred, og for personalet, arbejdsmiljø. På den måde skulle projektet gerne vise i hvilket omfang teknologierne rent faktisk hjælper de ældre, deres pårørende og personalet. Der er desuden planlagt en antropologisk undersøgelse af ovennævnte aspekter.
Perspektiv
Den overordnede målsætning for projektet er at skabe mere tryghed for borgerne i deres eget hjem med teknologiske løsninger. Dette vil give plads til mere borgernære opgaver for plejepersonalet i social og sundhedssektoren. Resultatet vil være at vi imødegår de demografiske udfordringer på en både socialt og økonomisk forsvarlig måde.
Projektdeltagere